Info

Her kan du læse om de plasttyper, vores poser er produceret i.

Polyethylen (PE): er et termoplastisk kunststof fremstillet ved forbrænding af gasser.
Polyethylen opdeles i 2 kategorier: PE-HD og PE-LD. I joka anvender vi PE-LD der er et blødt og føjeligt materiale. PE-LD er holdbart og går ikke så let i stykker. Ved forbrænding af PE-LD dannesCo2 og H2O, og materialet forsvinder og indgår herefter i naturens kredsløb. Alle vores PE poser er fødevaregodkendte.

Polypropylen (PP): er polymer, der også kan formes som fibre. Fibre har en lav vægtfylde og flyder ovenpå vand og optager ikke fugt. Polypropylen er lidt stivere og klarere i udseendet end Polyethylen, poserne er nærmest glasklare. Dette bevirker, at de lettere får “skrammer” end PE poser. PP bliver sprød ved frostgrader. Alle vores PP poser er fødevaregodkendte.

Borstar Polyethylen: er Polyethylen, der har gennemgået en proces, der gør folien ekstremt slidstærk. Folien er mere modstandsdygtig og markant stærkere end almindelig PE, og farven er let mælkehvid. Borstar folie kan indfarves og trykkes som almindelig PE. Borstar er velegnet til poser, der skal kunne holde til meget slid og være smuds- og vandafvisende. Borstar yder lav barriere. Borstar er fødevaregodkendt.

Polyester (PET): PET kan afkøles, så den forbliver blød og transparent. Kan også anvendes ved temperaturer under frysepunktet, PET kan lamineres sammen med PE og derved give en barrieretæt folie.

PA (polyamider): PA har en høj slidstyrke, god temperatur modstandsdygtighed (kan dampsteriliseres) kan tåle olier, fedt og organiske opløsningsmidler. Har meget lav permeabilitet over for oxygen, dvs. barrieretætheden er høj. PA er velegnet til f.eks. vacuumposer.

CO-EX folier: Fremstilles af forskellige plastråvarer, som extruderes sammen for at opnå en prisreduktion i forbindelse med forbedrede folieegenskaber, såsom styrke, En co-ex pose er særdeles stærk og sej og er derfor ideel som postordrepose/e-handelspose eller forsendelseskuvert.

ADDITIVER TIL ANTISTAT- (ESD), OG UV-BESKYTTENDE POSER

Nedenstående additiver (tilsætningsstoffer) kan tilsættes alle Jokas plastposer.

Antistatposer (ESD)

Antistatiske poser bruges til sikker håndtering og pakning af elektroniske komponenter, samlinger og dele.

Poserne er designet til at yde ESD-følsomme produkter beskyttelse mod elektromagnetiske felter og afledning, når produkterne tages uden for det sikrede arbejdsområde, f.eks. under transport eller på lager.

ESD tilsættes folien som additiv, og folien indfarves i de fleste tilfælde (i en transparent farve) for at gøre opmærksom på, at den indeholder ESD.

UV-beskyttende poser

UV-beskyttende poser bruges til at beskytte lysfølsomme produkter mod de skadelige stråler, der kan nedbryde og ødelægge produkterne. Folien tilsættes et additiv, der absorberer UV-strålerne. Holdbarheden kan variere (afhængig af additivet), derfor anbefales det at påsætte udløbsdato på poserne.